Her finder du et udvalg af cases, der viser, hvordan vi omsætter idéer til stærke produktioner. De er blot eksempler på, hvad vi kan hjælpe med. Har du en konkret opgave i tankerne, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Radikale Venstre
Da Radikale Venstre afholdt deres årsmøde, var målet at bringe begivenheden ud til seere, der ikke kunne være til stede i salen. Vi stod for livestreamproduktionen og sørgede for, at både taler, stemninger og øjeblikke blev formidlet professionelt til det digitale publikum.
Produktionen blev dækket af to faste kameraoperatører, som sikrede stabile billeder fra scenen og salen. Samtidig bevægede en trådløs kamerafører sig rundt blandt deltagerne for at indfange stemningsbilleder og de små øjeblikke, der giver liv til en liveproduktion.
Alle signaler blev samlet og produceret fra vores OB-enhed, hvor vi mixede billederne i realtid og skabte en sammenhængende livestreamoplevelse. Resultatet var en dynamisk og professionel transmission, der gjorde årsmødet tilgængeligt for et bredere publikum – både i og uden for salen.
Kompetecner brugt
Domkirke Rock Tinghallen i Viborg
Da Tinghallen i Viborg afholdt koncertoplevelsen Domkirke Rock, samlede arrangementet nogle af de største internationale og danske navne på scenen – blandt andet Westlife, Toto og Nick Kershaw. For at bringe oplevelsen ud til et bredere publikum stod vi for videoproduktionen.
Produktionen bestod af et tre-kamera setup, som sikrede dynamiske vinkler og en levende formidling af koncerten. Derudover placerede vi tre effektkameraer direkte på scenen, som gav unikke og tætte billeder af kunstnerne og stemningen under koncerten.
Alle kameravinkler blev samlet og produceret i en liveproduktion, hvor fokus var at indfange energien fra scenen og give seerne en koncertoplevelse, der kom så tæt på at være til stede i salen som muligt.
Resultatet blev en visuelt stærk produktion, der formidlede både musikken, atmosfæren og de store øjeblikke fra scenen til publikum uden for koncertsalen.
Kompetecner brugt
TV2 Fyn LANDSSTÆVNE
Under Landsstævne 2022 i Svendborg summede byen af aktivitet, da tusindvis af deltagere og gæster samledes til Danmarks største idrætsfestival. Fra Torvet i Svendborg sendte TV2 Fyn live fra begivenhederne – og vi havde fornøjelsen af at stå for den tekniske facilitet og support bag udsendelserne.
Vores rolle var at sikre, at produktionen fungerede stabilt og problemfrit gennem hele sendefladen. Vi leverede den nødvendige tekniske infrastruktur og support til TV2 Fyns produktionsteam, så de kunne fokusere på indholdet og formidlingen fra pladsen.
Resultatet var en række liveudsendelser direkte fra hjertet af Landsstævnet, hvor stemningen, aktiviteterne og de mange deltagere blev bragt helt ud til seerne hjemme i stuerne.